braende_ledreborgBrændesalg

Brænde direkte fra danske skove uden fordyrende handelsled.

Ledreborgs skove ligger i trekanten mellem Kr. Såby, Lejre og syd for Hvalsø.

Vi sælger sanketræ, selvskovning og 2,7 rummeter brænde og kan således tilbyde al slags brænde passende lige til dine behov og muligheder, opmålt i rigtige rummetre. Dog har vi ikke salg af fyringsklart pejsebrænde.

Skovene er meget varierede, så ring derfor og hør nærmere vedrørende netop dine ønsker og muligheder.

Kontakt Niels Otto Lundstedt på tlf. +45 51 36 75 40 for nærmere information.

Brænde 2,7 rummeter

Brændetype: Stammer og grene fra ældre træer, liggende opskåret på 2,7 rm i stakke langs grusvej. Diameter: 10-50 cm

Krav til dig: Du skal opskære og flække brændet, og det må du gerne i skoven.
Alle stakke ligger, så du kan køre til dem med personbil og trailer.
Transport kan arrangeres med vognmand, både i hele længder og opskåret.
Tidspunkt: Hele året, så længe lager haves.
Træart: Nåle- og løvtræ.

Selvskovning

Brændetype: Stammer fra yngre træer.
Diameter: 7-30 cm

Krav til dig: Du skal selv fælde og opskære mærkede træer til brænde. Du skal transportere brændet ud til bilfast vej. Nogle arealer er kun tilgængelige med traktor.
Tidspunkt: Medio januar-april
Træart: Nåle- og løvtræ

Sankning

Brændetype: Store grene fra gamle træer, som ligger på jorden.
Diameter: Op til 25 cm.

Krav til dig: Du skal selv skære grenene i stykker og transportere brændet ud til bilfast vej. Nogle arealer er kun tilgængelige med traktor.
Tidspunkt: Februar-april
Træart: Nåle- og løvtræ