Oplev naturen på Ledreborg Gods

Der er mange spændende muligheder for at opleve den fantastiske natur på Ledreborg.

Vi har flere sjældne rovfugle, masser af harer, fasaner, agerhøns, masser af små fugle, rådyr, ræve, grævlinger, egern, ja stort set alle vilde dyr. Samtidig har vi flere små og store søer, vandløb med masser af liv og en historie der går flere hundrede år tilbage i tiden.

Vi kan også give et indblik i professionel vildtpleje og moderne landbrugsproduktion, hvor respekten for naturen er afsættet for os alle her på Ledreborg gods.

Vi kan forslå følgende aktiviteter og ture, som vil tage jer rundt i vores smukke natur;  guidede ride – eller cykelture, orienteringsløb, mulighed for at komme med på jagt, overnatninger i det fri eller i den hyggelige Kisserupgården http://www.ledreborg.dk/faciliteter og meget andet.

Vi skræddersyr også meget gerne aktiviteter efter vores gæsters behov og ønsker.

Kontakt Birgitte på bhh@ledreborgslot.dk for at høre mere om mulighederne.